Lektion 4: Du har husket at teste, ikk'?
Vi er nået til fjerde lektion, og du er nu bekendt med fundamentet i adfærdsdesign.
For at lykkes med at skabe forandringer ved du også, at menneskers irrationalitet spiller ind. Og du ved, at du skal bryde udfordringer ned i konkret adfærd, før du designer dine idéer og løsninger efter adfærdsprincipperne.
Derfor er det nu tid til at kigge på prototyper og test og måske vigtigst af alt, forstå, hvorfor gode løsninger altid går hånd i hånd med test.
I dag vil du blive klogere på:
- Hvorfor du skal teste dine løsninger
- Hvordan du kan spare penge på forandringsforsøg med tests & prototyper
- Hvad randomiserede test er, og hvorfor de virker
- 4 trin til at teste dig til bedre løsninger
Advarsel: I denne lektion skruer vi op for brugen af adfærdsvidenskabelige termer, som bliver demonstreret med eksempler, så de hurtigt sætter sig på rygraden.
Lad os komme i gang
Hvorfor skal du teste?
Hvad betyder det, når vi hårdnakket påstår, at løsninger skal testes? En test, eller effektmåling om du vil, skal fortælle dig om de løsninger, du søsætter, lykkes med at skabe forandring.
Som du har læst i tidligere lektioner, er det ikke altid smart at stole på sin egen mavefornemmelse og evne til at samle beviser for at evaluere tiltaget. Vi har nemlig en tendens til at fokusere på information og mønstre, der bekræfter vores eksisterende overbevisning og ignorerer information, der modsiger den. Det kaldes som bekendt ’confimation bias’.
Derfor er der brug for en test, der sikrer, at vi få et sandfærdigt billede af vores adfærdsudvikling, som ikke er påvirket af tilfældigheder.
Spar penge på forandringsforsøg, og brug prototyper til at teste dig frem
Prototypetanken kommer af, at vi gerne vil have feedback på vores løsninger så hurtigt som muligt for dernæst at tilpasse en endelig løsning efter, hvad der giver mest værdi.
Vi kunne kalde prototyper en slags ’prøveklude’ af dine brandgode idéer eller forandringsforslag. En prøveklud, der giver dig mulighed for at justere dit endelig design, som samtidig giver dig den nødvendige data på, om din løsning nu også giver den ønskede adfærdsændring.
Det er lidt ligesom at prøvekøre en bil, inden du beslutter, hvilken en du vil have. Det giver meget god mening, ik’?
Drop undskyldning, og test amok
Nu sidder du måske og tænker, at prototyper og tests virker en anelse uoverskuelige og unødvendige i lige dit tilfælde. Men der er ingen undskyldning for at undlade testen. Og lad mig fortælle dig hvorfor.
Det er meget dyrere at rulle en løsning tilbage, som endte med at have en uønsket eller slet ingen effekt, end det er at trykteste undervejs. Derfor handler det om, at du får inkorporeret testen som en naturlig del af dit arbejde uden at skulle bruge unødige ressourcer på den.
Tests behøver ikke være store randomiserede forsøg for at give meningsfyldte indsigter. Det kan fx sagtens være en mindre brugertest.
Vil du derimod være helt sikker på, at du konkluderer på den ’rigtige’ effekt af en løsning, er randomisering vejen at gå. Randomisering sikrer nemlig, at dine testresultater er robuste.
Definition:
Randomiseret forsøg: I et randomiseret forsøg danner man en testgruppe og en kontrolgruppe og sammenligner, hvordan de hver især agerer.
Hemmeligheden bag en korrekt sammenligning af de to grupper ligger i randomiseringen – altså at det skal være tilfældigt, hvem der havner i hver gruppe.
I bro har vi lavet en simpel guide, der indeholder de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, når du vil i gang med at teste løsninger og idéer i din organisation. Den sikrer dig, at du følger den mest simple, men vigtigste opskrift.
Du finder øvelsesarket herunder, men du får lige en introduktion her.
Fire trin, og så er du i gang
Inden du påbegynder dine tests, har du selvfølgelig gjort dig klart, hvad den uønskede adfærd er: Hvad er det, folk gør nu, som du gerne vil ændre på?
Du ved også, hvad den ønskede adfærd er: Hvad vil du have folk til at gøre anderledes?
De to elementer er vigtige for din test, for det er de elementer, du enten skal måle på eller opsætte en proxy for. Men det kommer vi til lige om lidt.
Definition:
Proxy: En proxy er et substitutmål for det, du reelt vil vide noget om. Hvis du ikke kan måle på den direkte adfærd, kan du forsøge at finde et alternativt målbart cirka-mål.
En god proxy kan bruges til at sige noget indirekte om den adfærd, du gerne vil påvirke.
Hemmeligheden bag en korrekt sammenligning af de to grupper ligger i randomiseringen – altså at det skal være tilfældigt, hvem der havner i hver gruppe.
I lektion 3 blev du klogere på, hvordan du undersøger, hvilke friktioner der står i vejen for den ønskede adfærd, således at din løsning eller idé er baseret på at fjerne friktionen.
Det er derfor blevet tid til den simple guides fire trin: De absolut vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, når du vil arbejde med test, fordi du har en idé til en indsats eller løsning på et problem i din organisation.
