Hvordan får du kunder til at gøre noget, der føles intuitivt forkert?
I dag skal du høre om opladning af elbiler. Og selvom det formentligt ikke er det, du går på arbejde for at lykkes med, så er jeg overbevist om, at du kan lære lidt de næste 3 minutter.
For eksemplet viser, hvordan du kan lykkes noget af vejen, når du skal ændre adfærd til noget, der føles intuitivt forkert.
Hvordan kan du ændre rationel adfærd?
Tænk på din telefon. Ville du nogensinde lade den 80% op i løbet af natten? Nej, vel? Du vil lade den 100%.
Tænk så på din elbil. Ville du lade den 80% op? Nej, vel? Det føles intuitivt forkert at lade til kun 80%, ikk’?
Men det er nu engang det Christina Relsted, Product Owner, Intelligent opladning hos Clever, blandt andet arbejder for at lykkes med. Og vi havde fornøjelsen af hendes selskab på vores bootcamp i adfærdsdesign.
Kort introduktion: Hvorfor skal vi lade 80%?
På grund af en meget teknisk forklaring, jeg ikke tør begive mig ud i, er der en række fordele ved kun at lade elbilen 80%. Det er billigere, forlænger bilbatteriets levetid, og så hjælper det Clevers intelligente opladning med at spare CO2.
Men hvis du er fast følger her på kanalen, så ved du, at rationelle argumenter ikke er det, der flytter adfærd.
Og der er faktisk flere benspænd i Christinas case:
- Intelligent opladning har en bred målgruppe, over 50% af Clevers mange kunder
- Clever kommunikerer kompliceret stof og tekniske forklaringer
- Clever har primært kontakt til kunder via tekst og en app, som kunderne samtidig opfordres til ikke at indstille hele tiden
- Kunderne vil helst gøre det, der er nemt og naturligt – lade bilen 100%
Indsigt giver bedre løsninger
Christina er som person enormt nysgerrig, idérig og handlekraftig. Så da hun blev sendt på feltarbejde i organisationen, lavede hun en målgruppeundersøgelse.
Hun samlede data på tværs af kundesegmenter og spurgte et bestemt segment, hvorfor de ikke fulgte anbefalingen om de 80%.
Hun fik godt 1200 besvarelser og cirka 300 åbne kommentarer – så der var nok data at arbejde videre med.
Ud fra det kunne hun – med adfærdsprincipper på rygraden – kortlægge painpoints i brugerrejsen. Vurdere, hvornår kunderne havde brug for specifik information. Og hun kunne argumentere for, hvordan brugerrejsen skulle ændres.
Hvad kan du lære af det?
Du sidder formentligt ikke med intelligent opladning af elbiler. Men jeg er sikker på, at du sidder med lige så komplekse adfærdsændringer, som du gerne vil lykkes med.
Hvis du også er nysgerrig på at arbejde med adfærdsdesign, så tag et kig på vores bootcamp i adfærdsdesign. Måske det er noget for dig 🙂
